Hvordan kan jeg åbne CSV filer korrekt i Excel?
Når I eksporterer data fra CleanManager (kundedata, medarbejderdata, timeoversigt osv.) bliver disse data altid eksporteret som CSV filer. CSV filer er rene tekstformater, der ikke indeholder nogen anden form for format. I Excel f.eks. kan tabeller fremvises i farver, derudover kan tekster fremgå fed eller med skråskrift. Dette er ikke muligt i en CSV fil.
Hvis I åbner CSV filer direkte i Excel, ved f.eks. at dobbeltklikke på den downloadede fil, bliver disse data ikke altid fremvist korrekt eller overskueligt. Dette skyldes, at Excel ikke automatisk åbner CSV filer i et passende format for danske brugere. For at forhindre at f.eks. æ, ø og å bliver fremvist som √¶, √∏ og √Ö, er det nødvendigt at importere CSV filer i Excel. I denne artikel vil vi vise jer, hvordan I importerer CSV filer korrekt i Excel.
Læs mere i denne artikel om hvordan du korrekt åbner CSV filer i Excel:
- Hvordan importerer jeg CSV filer korrekt i Excel på en Windows computer?
- Hvordan importerer jeg CSV filer korrekt i Excel på en Macbook?
Sådan importerer du CSV filer korrekt i Excel på en Windows computer
Åben Excel, gå til Data og klik derefter på Fra tekst/CSV |
|
Vælg den ønskede fil, som I vil importere | |
Klik derefter på Importér |
|
Ved Filoprindelse åbn dropdown menuen og vælg 65001: Unicode (UTF-8) | |
Ved Afgrænser åbn dropdown menuen og vælg Semikolon |
|
Ved Registrering af datatype åbn dropdown menuen og vælg Baseret på helt datasæt | |
Afslut ved at klikke på Indlæs | |
Filen er nu korrekt indlæst i Excel | |
Sådan importerer du CSV filer korrekt i Excel på en Macbook
Åben Excel, gå til Data og klik derefter på Hent Data (Power Query) |
|
Klik derefter på Tekst/CSV | |
Vælg den ønskede fil, som I vil importere ved at klikke på Gennemse |
|
Klik derefter på Næste | |
Ved Filoprindelse åbn dropdown menuen og vælg 65001: Unicode (UTF-8) |
|
Ved Afgrænser åbn dropdown menuen og vælg Semikolon | |
Ved Registrering af datatype åbn dropdown menuen og vælg Baseret på hele datasættet | |
Afslut ved at klikke på Indlæs | |
Filen er nu korrekt indlæst i Excel | |
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.