Læs vores 6 gode grunde til at vi bruger NFC tags her
I denne artikel vil vi gennemgå de 6 vigtigste grunde til, at CleanManager har valgt at bruge NFC tags til at verificere start- og afslutningstider via vores app.
Er du i tvivl om, hvad NFC tags er? Så har vi følgende artikel, hvor du kan blive klogere på, hvordan du kan bruge det lille "klistermærke": Hvad er NFC tags?
Nedenstående grunde vil give et indblik i, hvorfor vi hos CleanManager har valgt at bruge NFC tags i stedet for eksempelvis QR-koder og GPS sporing.
OBS: Tillægsmodulet App med Tidsregistrering skal være aktiveret i jeres konto for at kunne tilgå CleanManager appen. Læs mere om hvordan I aktiverer tillægsmoduler her: Tillægsmoduler. |
Læs mere i denne artikel om hvorfor CleanManager anvender NFC tags samt hvad I kan gøre, hvis jeres medarbejdere ikke har NFC scanner i telefonen:
- 6 gode grunde til at CleanManager anvender NFC tags
- Hvad gør jeg, hvis de ansatte ikke har NFC scanner i deres telefon?
- Hvad gør jeg, hvis jeg eksempelvis har en engangskunde, der ikke skal have opsat et NFC tag, men hvor rengøringen stadig skal dokumenteres?
6 gode grunde til at CleanManager anvender NFC tags
1. | Fysisk bekræftelse |
Ved at bruge NFC tags kan I være sikre på, at jeres medarbejdere er på den rigtige lokation på det rigtige tidspunkt. De skal nemlig interagere med NFC tagget ved at bruge deres telefon til at scanne tagget for både at starte og slutte en opgave. Derved kan I være sikre på, at medarbejderen er på den rigtige lokation modsat ved brug af QR-koder, stregkoder og GPS sporing. QR-koder og stregkoder kan eksempelvis kopieres og scannes hjemmefra, mens GPS sporing kan være upålidelig, hvis der er dårligt netværk - og det kan endvidere være svært at definere præcist hvor på lokationen, medarbejderen befinder sig. | |
2. | Privatliv |
Hvert NFC tag er udstyret med et unikt ID nummer, som bliver registreret på en bestemt lokation, der er oprettet i CleanManager. Det er på baggrund af dette ID nummer, at I kan se, hvor en medarbejder starter og slutter sin opgave, når de interagerer med tagget ved at scanne det. Derved sikrer NFC tags jeres medarbejderes privatliv, da de ikke sporer brugerens bevægelser i baggrunden som eksempelvis kan være tilfældet ved GPS sporing. |
|
3. | Brugervenlighed |
NFC tags er nemme at bruge og kræver minimal opsætning. Som administrator eller inspektør kan I sætte tagget op ved kunden og bruge appen til at registrere det på lokationen. Herefter vil jeres medarbejdere nemt kunne registrere deres arbejdstid ved at scanne tagget, når de starter og slutter deres opgave. |
|
4. | Pålidelighed |
NFC tags er ikke afhængig af eksterne faktorer såsom signalstyrke eller satellitpositionering som eksempelvis GPS sporing er. GPS-signaler kan derfor være svage eller utilgængelige i for eksempel betonbygninger og kældre, hvilket kan gøre det vanskeligt for medarbejderen at registrere starten af opgaven. Derudover kan QR-koder ligeledes blive påvirket af miljøet, da de kan være svære at scanne ved dårlig belysning, og de risikerer også at blegne, blive bøjet eller revet i stykker. NFC tags kan også bruges, når telefonen er i offline tilstand - det vil sige, ikke har nogen forbindelse til et netværk. Når jeres medarbejdere scanner et NFC tag i offline tilstand gemmes tag ID'et, så det kan synkroniseres på et senere tidspunkt, når der igen er forbindelse til et netværk. Læs mere om hvordan I synkroniserer en opgave på et senere tidspunkt her: Håndtering af "ingen forbindelse til serveren" |
|
5. | Bedre sikkerhed |
De NFC tags I køber ved CleanManager er udstyret med et unikt ID, som bliver registreret på en bestemt lokation i systemet, når NFC tagget opsættes i appen. ID nummeret kan ikke ændres. Det skaber derved en større sikkerhed for, at jeres medarbejdere er på den korrekte lokation på det korrekte tidspunkt. QR-koder kan derimod lettere manipuleres med ved eksempelvis at tage et billede af koden og scanne den fra en ekstern lokation. |
|
6. | Integration med mobile enheder |
De fleste nye mobiltelefoner har indbygget en NFC scanner, hvilket gør NFC tags nem tilgængelige for en stor brugerbase. Download CleanManager appen og log ind - så er I klar til at oprette og scanne NFC tags. I kan finde en liste over mobiltelefoner med NFC samt hvordan I tester, om en telefon har en NFC scanner lige her: Telefoner med NFC |
Nu har I fået vores 6 vigtigste grunde til, at vi hos CleanManager bruger NFC tags til at verificere start- og afslutningstider på opgaver. Det kan være, at I står tilbage med tanken om, hvad I så gør, hvis en medarbejder eksempelvis ikke har NFC scanner i sin telefon. Til det har vi lige et par ekstra guldkorn, som I får lige her nedenunder.
Hvad gør jeg, hvis de ansatte ikke har NFC scanner i deres telefon?
Hvis I har flere medarbejdere, som ikke har en NFC scanner i deres telefon, kan I tillade, at medarbejdere kan foretage manuelle indtjekninger hos alle kunder, selvom der er registreret et NFC tag på lokationen. I finder indstillingen for dette i de Generelle indstillinger i jeres konto: På hvilke kunder skal det være muligt for medarbejdere at tjekke ind manuelt uden NFC-tag?
Hvis I vil vide mere om, hvem der tjekker ind via NFC tags eller manuel indtjekning, kan I se det lige her: Se ind- og udtjekninger som administrator/inspektør.
En anden mulighed er at oprette en ekstra underlokation hos kunden uden et NFC tag. Derved kan opgaver planlægges på denne underlokation til de medarbejdere, der ikke kan scanne NFC tags og derfor er nødt til at tjekke ind manuelt, da dette er muligt, når der ikke er registreret et NFC tag på den ekstra underlokation. Du kan læse mere om, hvordan du opretter underlokationer til en kunde i denne artikel: Oprettelse af en underlokation. For denne løsning er det også vigtigt, at der i de generelle indstillinger opsættes, at medarbejdere kan tjekke ind manuelt på alle kunder uden NFC tags.
Hvad gør jeg, hvis jeg eksempelvis har en engangskunde, der ikke skal have opsat et NFC tag, men hvor rengøringen stadig skal dokumenteres?
Hvis I har en engangskunde, hvor der ikke skal sættes NFC tags op, kan I bruge CleanManager appen til at dokumentere, at I har været der ved at tilføje før og efter billeder af rengøringen. Billederne kan tages og vedhæftes, så snart medarbejderen har tjekket sig ind på opgaven manuelt. Læs mere om dette i følgende artikel: Billededokumentation og kommentarer på opgaver.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.